Forside | Hvem er vi | Vilkår
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
 2. del af 2 dages kajakkursus, begynder billigdag
2. del af 2 dages kajakkursus, begynder billigdag

EXPLORER ll (svarer til Euro Paddle Pass havkajak niveau 2, og dette er del 2/2 for at opnå EPP 2)

Vil du lære mere omkring kajak?

Fortsættelsen på begynderforløbet der udbygger ens rutine og tilgang til havkajakken, ved at give en større fortrolighed med kajakken og de grundlæggende teknikker og redningsøvelser, og hvor man lærer sikkerhedsøvelserne der er nødvendige når man ror i kajak på egen hånd.

Kurset giver mulighed for at opnå EPP 2 certifikat, hvilket er adgangskravet i de fleste kajakklubber.
EXPLORER ll omhandler følgende teknikker:
* Entring af kajak fra strand
* Sideforflytning med ottetal (begyndende færdighed)
* Kantning af kajak
* Højt støttetag (begyndende færdighed)
* Sculling (begyndende færdighed)
* Telemarksving

Følgende teknikker skal udføres på dybt vand:
* Wet Exit
* Svømmende bugsering af egen kajak
* Makkerredning
* Selvredning
* Udstigning og entring af kajakken (med hjælp)
* Eskimoredning

Teori:
* Førstehjælp og skader (dette er dog ikke et førstehjælpskursus)
* Grundlæggende færdselsregler og sikkerhed på vandet

Dette kursus henvender sig til dem som har lært de grundlæggende ro-teknikker og redningsøvelser, men ønsker større rutine på vandet. Her bliver arbejdet med mere avancerede teknikker og man træner yderligere redningsøvelser, inklusiv teknikker til at kunne redde sig selv alene op fra vandet. Gennemførelsen af kurset berettiger et Euro Paddle Pass niveau 2 bevis.

Forudsætninger:
For at kunne deltage på kurset, skal man have deltaget og gennemført første del.

Beviser:
* Kajakhotellets eget kursusbevis for gennemført kursus
* Euro Paddle Pass bevis - Havkajak Niveau 2 certifikat

Euro Paddle Pass bevis:
Gennemføres kursets øvelser tilfredsstillende, har man mulighed for at få et EPP 2 certifikat. Beviset koster DKK 195. Mangler man i forbindelse med kurset at gennemføre nogle øvelser, har man mulighed for efterfølgende at afslutte certificeringen ved at vise de manglende færdigheder til en EPP 2 uddannet instruktør ved Kajakhotellet.

Kursets varighed:
1 dag, 8 timer 0900-1700 eller 1000-1800.


  • Vejl. udsalgspris   1.295,00 DKK
    Pris ved 1Stk 1.295,00 DKK

    Antal
       Køb
      «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

    Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

    Kajakhotellet - Amager Strandpark - Havkajakvej 8 - 2300 København S
    Tlf. +45 3615 1610 - E-mail: info@kajakhotellet.dk - CVR-nummer: 29 31 20 36